onsdag den 23. februar 2011

Test hos Allan Johansen

Det var tid til ny test hos Allan, alt er gået planmæssigt og godt og jeg var derfor også opsat på at lave en god test. Men som det bare sker engang imellem har vi en dag, hvor vi falder lidt ved siden af, og det var lige det der skete.

Jeg var ikke rigtig oplagt, og det kunne vi med det samme se på pulsen, den havde rigtig svært ved flytte sig op ad. Vi kørte testen færdig med et resultat i nærheden af den forrige test.

Resultatet er fint at arbejde videre med, jeg træner 6 dage i ugen, og vil derfor aldrig været 100% restitueret inden næste træning, så testen er derfor god, var jeg blevet testet 100% restitueret havde jeg trådt flere watt, og ville med det udgangspunkt få værdier der ligger for højt i min træning, hvis dehøje watt skal være en del af træningen skal jeg til hver træning være 100% restitueret, hvilket ikke kan lade sig gøre.

Lægebesøg

Jeg har haft det første møde med Pernille Knudtzon, hvor vi var inde på en hel række områder der har med min sundhed at gøre, og hvad jeg kan gøre for at rette op de områder ikke er helt i top.


Nogle af mine problemer er kramper, hævede fødder og halsbrand, samtidig med at jeg mangler energi.

Inden mødet havde jeg fået taget en række blodprøver som viser det præcise billede af, hvad status er.


Vi var også en tur i mikroskopet, hvor vi kiggede i mit blod, helt fantastik spændende at kigge på de levende celler, og tænke sig at så små dele har så stor betydning for hvordan jeg fungere, har fået et andet forhold de små røde og hvide efter, at have været så tæt på.


Pernille kan se hvilke vitaminer og mineraler jeg mangler, samtidig har jeg fået kost vejledning, en samlet pakke til at skubbe det hele i den rigtige retning.


Er ved at få kørt det hele i rutiner og system, glæder mig til at se effekten.


søndag den 13. februar 2011

Træt og uoplagt

Træt og uoplagt til træning, en lille smule øm i højre knæ. Får alligevel gang i krop og ben, får god cadance og trådt de ønskede watt. Har skåret træning ned til 1 time i dag for at spare knæet til i morgen, hvor jeg kører 1 time Tacx og 2 timers spinning.

fredag den 11. februar 2011

Op og ned...

Læg kramperne er på tilbagetog, jeg er i samråd med Pernille Knudtzon startet på spise magnesium og det har haft en positiv virkning, kramperne er næsten helt væk.

Til gengæld er mine fødder blevet en del større, jeg har samlet lidt væske i kroppen, udover at jeg vejer mere, er det blevet et problem at komme i skoene, ikke fantastisk rart at træne med.
Vanddrivende midler er på dopinglisten, derfor prøver vi med padderokke-te, der også er vanddrivende.

Effekten af træningen er stadig positiv, følger Allan Johansen program samtidig med at jeg har øget mængden lidt, spinning timerne er ændret fra 1 til 2 timer.

Sidste status tur var overraskende god, kørte en del hurtigere og på den første halvdel var jeg slet ikke påvirket af træningen.

Nu glæder jeg mig til at komme på asfalten og træne, havde set frem til at det var lige oppe over, de mange regnvejrsdage havde skyllet salten af vejene, men nu kommer der sne igen, så jeg må vente lidt endnu.

fredag den 4. februar 2011

Væk med kramperne og afsted det går...

Har i sidste uge haft kraftige og smertefulde kramper i lægmusklerne, ikke specielt godt for søvn og restitution, men heller ikke for Pia, der ligger ved siden, som vækkes 3-4 gange på en nat for at strække mine ben ud. I samråd med Pernille begynder jeg at spiser magnesium fra i dag, glæder mig til at sove igen ;)

Har været sammen med Anders, hvor vi talte om de faktorer der gør sig gældende i min træning

Vi sluttede af med hypnose, hvor vi var omkring mange af de faktorer og fokusområder jeg har i min træning, overskud, cadance, watt, position på cykel, kontrol af ben og fødder osv.

Jeg ikke tidligere prøvet at arbejde på denne måde, og det var rigtig godt, det er helt vildt så mange billeder, følelser og tanker der når at strømme gennem kroppen.
Men ikke nok med det, et par timer efter Anders var kørt videre, var det tid til træning, og fra det øjeblik jeg satte mig på cyklen sad jeg bare bedre og mere afslappet, i den rigtige position med det samme.
Til træningen dagen efter var den der stadig, spinning cyklen var under kontrol, både de stående, siddende, tunge og lette pas gik rigtig godt.