lørdag den 6. august 2011

Sidste fase op til VM

Vi har nu taget hul på den sidste fase op til VM.
Træningsprogram, kost og tankesæt er igen justeret ind for at yde det optimale.
Træningsmængden er øget og er samtidig mere intens, er ved at rette et par dårlige vaner der giver tidstab. Kosten er fokuseret på, spise alt det nødvendige + et par hemmelige ingredienser, undgå sukker og alt det unødvendige. Det mentale er indstillet på enkeltstarten og de faktorer der spiller en rolle for resultatet.

fredag den 8. juli 2011

Design Tempocup

D. 25 juni var på Fyn og kører 3. afdeling af Design Tempocup, som er en serie over tre enkeltstarter.


Jeg deltog også i den første start, på en dag hvor jeg ikke var helt oven på efter sygdom, så der var plads til forbedringer.

Målet denne gang var, at holde fokus på alle de elementer vi arbejder med i træningen, cadance, watt, puls og position og køre hurtigere end første løb.


Det hele gik som planlagt, jeg fandt godt tilrette på cyklen og holdte fokus hele vejen rundt, og selv med mere vind denne gang, kom jeg i mål med et snit på 4 km/t hurtigere end det sidste løb.


Design Tempocup er et fedt løb som jeg håber på, at kan deltage i igen næste sæson.

Ruller

Med to baghjul findes der ikke ruller og hometrainer som standard.

Det betyder, at for jeg kan lave en god opvarmning til konkurrencer har jeg har en ekstra tohjulet cykel og hometrainer med.

BikeBird har nu lavet ruller til mig, det er en løsning med to ruller, der placeres under hvert hjul.

Rullerne er lavet uden modstand, modstanden reguleres med gearskift og jeg kan med denne løsning træde 350 watt, hvilket er rigeligt for mig, både til opvarmning og træning.

Behøver ikke længere at rejse med to cykler, kan nu klar mig med min Trike og rullerne.

World Cup Segovia

Det er blevet dagen for vores linieløb.

Busafgangen passede perfekt med mit start tidspunkt, jeg havde den rigtige tid til forberedelser og opvarmning.

Det er en varm som passer mig godt, jeg kører bedste når det er rigtig varmt, musklerne fungere bare bedre og så har jeg det godt med det ekstra pres varmen gir.

Igen må jeg se i øjnene at det ikke bliver min dag.
Vi holder klar til start, da jeg fører world cuppen for jeg en god position, med start forrest.
Starten går godt, jeg er fint med lige ind til første bakke, og det lyder ikke sandt, men igen smutter skoen ud af højre pedal, denne gang har jeg ingen bil med mig, jeg får trukket triken indtil siden og får hjælp af en tilskuer til at komme tilbage i pedalen.

Nu er der stort hul op til de andre, jeg træder med alt hvad jeg har og begynder at nærme mig de andre, kan se at jeg vil få lukket hullet. Aitor kigger bagud og kan se, at jeg er på vej tilbage, gruppen taler sammen, og så træder de til og jeg må bare se hullet igen blive større og jeg kan ikke lukke det.

Det var to løb, der i stor udstrækning blev ødelagt tekniske problemer. Vi er derfor lige nu ved at finde en løsning så jeg ikke kan falde ud af pedalerne. De næste par dage prøver vi at montere en rem på pedalen ser om det kan komme til at fungere, eller om der skal en helt anden løsning til.

Jeg slutter World Cuppen med to 3. pladser og føretrøjen af World Cuppen, så helt skidt var det heller ikke.

Hvis du har kendskab til en pedal hvor skoen bliver låst fast, eller har andre idéer til hvordan jeg kan løse problemet vil jeg meget gerne høre fra dig.

World Cup Segovia

Jeg er kommet lidt bagud med opdateringerne.

Min enkeltstart gik ikke godt, der var en række ting der havde afgørende faktor for min præstation.
Her skal jeg da lige starte med at sige, at jeg selv havde fået opbygget det helt store forventningspres, hvilket ikke var det bedste udgangspunkt. Det er et også af de steder vi arbejder med på den mentale del af min træning.

En anden faktor var, at vi kørte med arrangørens bus og der var en afgang, det betød at jeg måtte side 6 timer i solen og vente på, at det blev min tur. Arrangøren havde ikke stille telt op til det danske hold, så jeg sad det meste af tiden i direkte sol, snuppede en ledig plads i de andre telte når muligheden var der.

Kl. blev 18.15 og jeg var efter en god opvarmning klar til start. Jeg følte mig tung fra starten, og efter få km. Begynder højre pedal, at give problemer, jeg ryger ud af pedalen, kan ikke selv komme tilbage i pedalen, får stoppet cyklen og får hjælp fra bilen, sætter i gang og træder til, men men men desværre er det bare slet ikke min dag, jeg ryger ud af samme pedal 4 gange, og kommer i mål slået af regerende verdensmesteren Quitan Aubage og Aitor Oroza, som begge har kørt en god enkeltstart.

onsdag den 8. juni 2011

World Cup – Segovia Spanien

Vi er fremme på hotellet i Segovia, vi ankom i går 23.15.


Rejsen var ikke just uden udfordringer, alt var bestilt og booket på forhånd, flyselskabet var informeret om hvor mange cykelkasser vi kom med og størrelsen på dem. Men jeg skal da lige love for at vi rendte ind i manden med verdens største Nejhat, stort set alt var bare noget skidt, og vi kunne slet ikke få de to store cykelkasser med, og den ene var så min.


Der falder lidt ro på, landstræneren får talt nejhatten lidt til ro. Vi skal lige til at boarde flyet, men men men der er stadig store problemer med at få de to store kasser ind i flyet, landstræner får en selvlysnede vest på, smutter med ned til kasserne, og sjovt nok, da hun kommer op i flyet, så er kasserne med, og hvordan er det så gået til, om kasserne var blev mindre, flyet stører eller om det var skyggen på nejhatten der havde blændet lidt det ved vi ikke…


I dag har vi pakket cykler ud, strammet og løsnet lidt skruer her og der, har haft første træningstur, planen var at køre lidt fladt, det er umiddelbart lidt svært da vi bor på et af bjergene, men vi fik trænet uden de store anstrengelser.


Nu er det tid til hvile og compex massage.


mandag den 6. juni 2011

World Cup – Segovia Spanien

Bilen er pakket og der er klar til afgang til WorldCup i Segovia. I aften går touren til Ølstykke, hvor vi har en enkelt overnatning, i morgen er der afgang fra CPH til Madrid. Formen føles god og udstyret er tjekket igennem og det spiller, her skal der lige falde en stor tak til Henning BikeBird, der med helt ufattelig kort varsel har lavet opvarmningsruller til triken, de fylder ikke ret meget og fra nu, har jeg ikke brug for ekstra cykel til opvarmning, det hele sker på triken.

Som standard findes der ikke træningsruller til trikes, jeg har derfor haft en tohjulet med som jeg har haft sat op i en hometrainer. Den tid er over, letter at pakke, mere plads i bilen og billeger i flyet.